Mangel på beskyttelse og prinsesser

Årsdagen er altid den værste. Den giver Alexander kvalme.
Endnu før dagen rigtigt begynder, mærker han uroen i kroppen. Et surt opstød brænder i halsen, mens han vrider sig i dobbeltsengen og forsøger at holde endnu en bølge af kvalme tilbage. Søvnen har for længst sluppet ham.
Han svinger sin nøgne krop ud over sengekanten og forlader dynens varme, beskyttende greb. Med en pludselig, næsten vred bevægelse river han gardinet til side. Han håber, at solens stråler vil kærtegne ham og give ro, men lyset rammer ham brutalt. Som nåle mod øjnene. Som tortur.
Stilheden larmer.
Alexander fører jointen op til sine tørre, morgenklistrede læber. Han hader sine penge. De har trukket alt det grimme ind i hans liv: utroskab, stoffer og falske venner.
Kun ét sted finder han stadig fred. I kunsten. Her kan han trække vejret. Her får tankerne liv, og her åbner verden sig for ham igen.
Men snart vil alt forandres. Ikke kun for Alexander, men også for de mennesker, der kommer i kløerne på hans afhængige kæreste.